Resume af kapitel VII „Tillid og risiko“ i ”Mobile medier – Mobile unge” af Christian M. Østergaard og Gitte Stald (Red.)
Kapitel VII „Tillid og risiko“ beskriver informanternes syns- og holdepunkter med hensyn til tillid og risiko når det gælder om at bruge kommunikationsmediet mobiltelefonen.
Informanterne er blevet spurgt ind til forskellige emner, som fx ”overvågning”. Her er der flere informanter, der bruger mobiltelefonen til at kontrollere/overvåge deres kæreste, ved fx at gå ind og læse sms-beskeder - men kun når forholdet er præget af mistillid.
Desuden opfattes muligheden for altid at være tilgængelig med mobiltelefonen hos nogle informanter for at være en konstant tilstand af kontrol. På spørgsmål med hensyn til om mobilen kan bruges som fx betalingsmiddel eller som anvendelse i demokratiske processer (fx stemmeafgivelse mht. valghandlinger), reagerer de fleste informanter med stor skepsis.
En anden risikofaktor er mobning. Nogle informanter har oplevet, at kammerater er blevet optaget med mobiltelefonens integrerede kamera i fx pinlige situationer og derpå er blevet drillet med det pågældende billede.
En anden måde mobiltelefonen gør sig negativ bemærkbar på, er, at den lettere muliggør bandeopgør og er med til at organisere kriminelle banders illegale aktiviteter. De kan spontant reagere på ting og hurtigere advare hinanden, når fx et bandemedlem ser politiet komme.
Andre informanter kommer ind på mobiltelefonens negative udvirkning med hensyn til strålefaren. Dog viskes denne bekymring ud af nye undersøgelser, som viser at strålingen er harmløs.
Undersøgelsen påpeger en generel tendens hen mod at de fleste brugere, især de yngste, er ubekymrede overfor eventuelle risikofaktorer benyttelsen af mobiltelefonen kunne indebære.
De fleste informanter har tillid til mobiltelefonen, fx kan mobiltelefonen i helt konkrete situationer bruges som et sikkerhedsredskab – man har mulighed for at tilkalde hjælp. Desuden anses mobiltelefonen som mulighed for at være uafhængig af tid og rum, hvilket igen anses for at være en stor frihed i hverdagen.
Kapitel VII „Tillid og risiko“ beskriver informanternes syns- og holdepunkter med hensyn til tillid og risiko når det gælder om at bruge kommunikationsmediet mobiltelefonen.
Informanterne er blevet spurgt ind til forskellige emner, som fx ”overvågning”. Her er der flere informanter, der bruger mobiltelefonen til at kontrollere/overvåge deres kæreste, ved fx at gå ind og læse sms-beskeder - men kun når forholdet er præget af mistillid.
Desuden opfattes muligheden for altid at være tilgængelig med mobiltelefonen hos nogle informanter for at være en konstant tilstand af kontrol. På spørgsmål med hensyn til om mobilen kan bruges som fx betalingsmiddel eller som anvendelse i demokratiske processer (fx stemmeafgivelse mht. valghandlinger), reagerer de fleste informanter med stor skepsis.
En anden risikofaktor er mobning. Nogle informanter har oplevet, at kammerater er blevet optaget med mobiltelefonens integrerede kamera i fx pinlige situationer og derpå er blevet drillet med det pågældende billede.
En anden måde mobiltelefonen gør sig negativ bemærkbar på, er, at den lettere muliggør bandeopgør og er med til at organisere kriminelle banders illegale aktiviteter. De kan spontant reagere på ting og hurtigere advare hinanden, når fx et bandemedlem ser politiet komme.
Andre informanter kommer ind på mobiltelefonens negative udvirkning med hensyn til strålefaren. Dog viskes denne bekymring ud af nye undersøgelser, som viser at strålingen er harmløs.
Undersøgelsen påpeger en generel tendens hen mod at de fleste brugere, især de yngste, er ubekymrede overfor eventuelle risikofaktorer benyttelsen af mobiltelefonen kunne indebære.
De fleste informanter har tillid til mobiltelefonen, fx kan mobiltelefonen i helt konkrete situationer bruges som et sikkerhedsredskab – man har mulighed for at tilkalde hjælp. Desuden anses mobiltelefonen som mulighed for at være uafhængig af tid og rum, hvilket igen anses for at være en stor frihed i hverdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar