Jeg har iagttaget forskellige mennesker tage deres mobiltelefon ved busbanegården i Flensborg – den er forholdsvis stor.
Generelt kan jeg ud fra mine iagttagelser sige, at når mobilen ringer hos den ældre generation (ca. 45 år og op efter) så tager det ofte grusomt lang tid inden de tager telefonen. Det er fordi de ikke ved, hvor de har deres mobil henne. Med begge hænder graver de rundt i tasker og lommer og mobilen ringer og ringer og ringer... Og hvis de så endelig har fundet mobilen, så skal man jo lige først finde ud af, hvilken af de mange knapper man nu skal trykke på, for at tage mod opkaldet... Det var en ældre herre på ca. 55 år der demonstrerede dette for mig – temmelig morsomt ☺.
Iagttager man derimod den yngre generation (12-17/18år), så går der jo næppe et sekund inden mobiltelefonen bliver taget. Den når lige at ringe én gang, så er mobilen oppe ved øret. De ved lige præcis hvor de har deres mobil henne, har sogar ofte købt en ekstra lille mobiltaske til mobilen. Jeg har også set flere unge, der har sat en snor til mobiltelefonen og har den hængende om halsen. Mon det ikke er irriterende at have sin mobil dinglende rundt foran brystet hele tiden?!?
Jeg har iagttaget flere ældre folk, som blot spørgende siger ind i mobiltelefonen ”Hallo?” når de tager den. Når der kommer et svar, virker de ofte næsten forundret over, at der kommer en stemme ud af den lille tingest de holder i hånden: ”Nææææ, er det dig!? Hej!” (Oversat fra tysk)
Derimod de unge: Et kort blik på displayet, hvor nummer eller navnet af den der ringer op dukker op, og så ellers bare der ud af: ”Hej Laura! Endelig ringer du! ... Ja ja, jeg ved godt man ikke må telefonere i bussen, hvor er du henne nu? ... Aaa, der! ... Ja, nu kan jeg også se dig! Hahahaaa.” (Oversat fra tysk) De to piger blev ved med at snakke i mobilen indtil de skulle give hinanden knus, først da blev mobilen pakket væk igen...
Generelt kan jeg ud fra mine iagttagelser sige, at når mobilen ringer hos den ældre generation (ca. 45 år og op efter) så tager det ofte grusomt lang tid inden de tager telefonen. Det er fordi de ikke ved, hvor de har deres mobil henne. Med begge hænder graver de rundt i tasker og lommer og mobilen ringer og ringer og ringer... Og hvis de så endelig har fundet mobilen, så skal man jo lige først finde ud af, hvilken af de mange knapper man nu skal trykke på, for at tage mod opkaldet... Det var en ældre herre på ca. 55 år der demonstrerede dette for mig – temmelig morsomt ☺.
Iagttager man derimod den yngre generation (12-17/18år), så går der jo næppe et sekund inden mobiltelefonen bliver taget. Den når lige at ringe én gang, så er mobilen oppe ved øret. De ved lige præcis hvor de har deres mobil henne, har sogar ofte købt en ekstra lille mobiltaske til mobilen. Jeg har også set flere unge, der har sat en snor til mobiltelefonen og har den hængende om halsen. Mon det ikke er irriterende at have sin mobil dinglende rundt foran brystet hele tiden?!?
Jeg har iagttaget flere ældre folk, som blot spørgende siger ind i mobiltelefonen ”Hallo?” når de tager den. Når der kommer et svar, virker de ofte næsten forundret over, at der kommer en stemme ud af den lille tingest de holder i hånden: ”Nææææ, er det dig!? Hej!” (Oversat fra tysk)
Derimod de unge: Et kort blik på displayet, hvor nummer eller navnet af den der ringer op dukker op, og så ellers bare der ud af: ”Hej Laura! Endelig ringer du! ... Ja ja, jeg ved godt man ikke må telefonere i bussen, hvor er du henne nu? ... Aaa, der! ... Ja, nu kan jeg også se dig! Hahahaaa.” (Oversat fra tysk) De to piger blev ved med at snakke i mobilen indtil de skulle give hinanden knus, først da blev mobilen pakket væk igen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar