Høfligheds- og Adfærdsregler

Resume af ottende afsnit i ”Takt og Tone. Hvordan vi omgås.” af Emma Gad

Afsnittet "Livet udenfor hjemmet" i Emma Gads ”Takt og Tone. Hvordan vi omgås.” (1918) handler om, hvordan man bør forholde sig med hensyn til telefonen og imens selve samtalen i telefonen. Mennesket skal efter Gads mening ikke lade sig beherske af telefonen, ikke tage den til enhver en tid og huske på, at det kunne irritere andre tilstedeværende. Emma Gad stiller nogle høfligheds- og adfærdsregler op, som enhver bør rette sig efter. Her nævnes tre eksempler:

1) ”Hvis man bliver afbrudt, er det Den, der har indledet Samtalen, der maa ringe op paa ny.”
2) ”Naar De har Besøg, og De under dette ringes op, forsøm da ikke at rette en Undskyldning til Deres Besøgende.”
3) ”Naar Den, man taler med, er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved smaa Mellemrum at trykke let paa Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: ”Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn.”” ☺

Mediekultur

Resume af kapitel 13 ”Mediekultur” i ”Dansk, kultur og kommunikation.” af Mogens Sørensen (Red.)

Kapitel 13 „Mediekultur“, skrevet af Helen A. Clemensen og Lis Faurholt, starter med at beskrive den aktuelle ”mediesituation” i samfundet. For 50 år siden havde man en tv-kanal, nu har man mindst 30. Dertil kommer de mange nye kommunikationsmedier, som til dels er bærbare (fx notebook, mobiltelefon), der gør menneskerne uafhængige af sted og tid. Dette stadig voksende udbud af medier har været den ene forandring i løbet af årtierne, den anden forandring, der kan ses, er, at forholdet mellem afsender og modtager har ændret sig. Hvor der før i tiden var et klar skel mellem afsender og modtager, kan man nu konstatere en interaktion mellem parterne. Det vil sige, at brugeren er blevet til en medproducent, har fået en medbestemmelsesret af indholdet og er således ikke længere passivt modtagende, men aktivt deltagende.
Denne nye form for mediebrug og de mange nye medieopfindelser der dukker op på markedet, udløser mediepanikker. Det er især børn og unge der hurtigst tager brug af de nye medier, som ofte medfører store bekymringer blandt de voksne. Pressen og dens sensationsorienterede journalistik spiller en afgørende rolle mht. mediepanikkerne. Men panikkerne opstår også ofte på grund af en slags kulturkamp, der udløses af, at to generationer støder sammen. Voksne er ofte ikke selv aktiv deltagende i de nye medier, er fx ikke en del af et internetbaseret fællesskab, som gør det svært for dem, at se de sociale muligheder, der ligger der ude i det virtuelle rum.
Istedet for at overvåge børns internetbrug, skulle de voksne hellere sætte sig ind for at informere børn og unge om, hvordan man færdes sikkert på nettet. Dette kan fx også blive til pædagogens opgave, hvis forældre ikke har nok ressourcer tilovers. Desuden skal pædagoger sikre, at børn og unge bliver til aktive og kreative computer- og internetbrugere. Det indebærer selvfølgelig at pædagogen selv er aktiv deltagende og beskæftiger sig med de forskellige anvendelsesmuligheder computeren og internettet tilbyder. Dette vil automatisk medføre, at pædagogen får indsigt i børns og unges mediekultur, som så igen kan bruges til det fremtidige pædagogiske arbejde.
Sidste del af kapitel 13 handler om det ”virtuelle studiemiljø”. Hvordan kan internettet bruges mens studiet og mens arbejdet som fx pædagog. Der introduceres til forskellige teknologier og sociale netværk med hensyn til internettet. Fx ”del.icio.us” (sociale bogmærker), ”Flickr” (avanceret fotoalbum, der inviterer til ”fotofællesskab” og lege), ”Webblogs” og ”Bloglines” (en newsreader). Derudover er der inspirerende øvelser og opgaver for at blive ”lokket” på internettet. Opgaverne ruster brugeren/den studerende ud til arbejdet med hensyn til det fremtidige mediebrug og egen kreativ deltagen på nettet.

Mobile Medier - Mobile Unge

Resume af kapitel VII „Tillid og risiko“ i ”Mobile medier – Mobile unge” af Christian M. Østergaard og Gitte Stald (Red.)

Kapitel VII „Tillid og risiko“ beskriver informanternes syns- og holdepunkter med hensyn til tillid og risiko når det gælder om at bruge kommunikationsmediet mobiltelefonen.
Informanterne er blevet spurgt ind til forskellige emner, som fx ”overvågning”. Her er der flere informanter, der bruger mobiltelefonen til at kontrollere/overvåge deres kæreste, ved fx at gå ind og læse sms-beskeder - men kun når forholdet er præget af mistillid.
Desuden opfattes muligheden for altid at være tilgængelig med mobiltelefonen hos nogle informanter for at være en konstant tilstand af kontrol. På spørgsmål med hensyn til om mobilen kan bruges som fx betalingsmiddel eller som anvendelse i demokratiske processer (fx stemmeafgivelse mht. valghandlinger), reagerer de fleste informanter med stor skepsis.
En anden risikofaktor er mobning. Nogle informanter har oplevet, at kammerater er blevet optaget med mobiltelefonens integrerede kamera i fx pinlige situationer og derpå er blevet drillet med det pågældende billede.
En anden måde mobiltelefonen gør sig negativ bemærkbar på, er, at den lettere muliggør bandeopgør og er med til at organisere kriminelle banders illegale aktiviteter. De kan spontant reagere på ting og hurtigere advare hinanden, når fx et bandemedlem ser politiet komme.
Andre informanter kommer ind på mobiltelefonens negative udvirkning med hensyn til strålefaren. Dog viskes denne bekymring ud af nye undersøgelser, som viser at strålingen er harmløs.
Undersøgelsen påpeger en generel tendens hen mod at de fleste brugere, især de yngste, er ubekymrede overfor eventuelle risikofaktorer benyttelsen af mobiltelefonen kunne indebære.
De fleste informanter har tillid til mobiltelefonen, fx kan mobiltelefonen i helt konkrete situationer bruges som et sikkerhedsredskab – man har mulighed for at tilkalde hjælp. Desuden anses mobiltelefonen som mulighed for at være uafhængig af tid og rum, hvilket igen anses for at være en stor frihed i hverdagen.

Fra seriel til parallel

Resume af artiklen ”Simultane Dialoger” af Carsten Jessen

Artiklen ”Simultane Dialoger”, skrevet af Carsten Jessen (lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet), handler om de unges medievaner og de nye kommunikationsmediers udvirkning på de unges sociale fællesskaber og koncentrationsevne. Hidtil har social fællesskab været forbundet med den samtidige tilstedeværelse i et fysisk rum – face to face. Denne ”tradition” er dog ved at blive brudt mere og mere af de nye kommunikaitonsmedier. De adskilte sociale rum forvandles fra serielle til parallelle formationer – simultane dialoger opstår, fordi der gennem de nye kommunikationsmedier nu kan tales på kryds og tværs af de fysiske rum, fx via mobiltelefonen. Da de unge institutionaliseres mere og mere, bevæger sig frem og tilbage mellem forskellige rum i løbet af dagen (skole, fritidshjem, club m.m.), er disse kommunikationsmidler, efter Jessens mening, med til at skabe en større sammenhæng mellem de unges sociale relationer. Således kan de unge også være deltager i flere forskellige sociale fællesskaber på én gang. Alt dette kræver, efter Jessens mening, et godt overblik og en veludviklet koncentrationsevne hos de unge, for ellers ville de slet ikke kunne rumme så mange samtidige dialogformer og –forløb.